Onsild messe 2022

ONSILD MESSE & JULEGAVEMARKED 2022

548 til weekendens Messe i Onsild

Rekorden af besøgende til Onsild Messe blev slået i weekenden  i hallen, hvor Julegavemarkedet med 44 ustillere viste kvalitet og spændende ting frem. 548 betalende voksne og godt og vel 100 børn kiggede forbi.  Der er meldt om et godt salg ved de fleste udstillere, som havde fantastiske ting at byde på i deres boder.

I år havde vi valgt at lave messen over to dage og det var mange rigtig glade for.  Det gav ro og flere benyttede sig også af at komme igen søndag, selvom de havde været forbi lørdag.

Alle udstillere fik i år en gave som en smuk taske med reklame for Onsild messen på.

Bedste og smukkeste stand 2022 udpeget af  publikum:

Som sædvanlig var der en konkurrence om smukkeste stand.  Til vinderen var der et smuk fad med gravering om Bedste stand 2022.

Nr. 1. Det gik til stand nr. 46, Heino Lybek Jensen, Gassum med sin fine udstilling af blomster dekorationer.

Nr. 2: På anden pladsen kom stand 34, Anna-Grethe og Hardy Dahl, Nørager med ligeledes fin stand af træarbejder og juleting.

Nr. 3: Nr. tre blev stand  nr. 45, Klavs Bove fra Sdr. Onsild med de fine billeder skabt af træstykker.

Nr. 4. På fjerdepladsen kom stand nr. 2 med Martillo workshop fra smeden Søren Hammer Sørensen, Hobro. Alle tre fik et smukt julehjerte designet af Nordahl, ligeledes med gravering fra Onsild Messen.

Nr. 5. og 6. gik henholdsvis til Karen Meyer, Bjerringbro med sit fine patchwork og Børnehjælpsdagen, med børnene Daniel og Celina, som var yderst aktive med et salg af 107 lodder over weekenden.

Apropos gevinster havde en stor del af standene og en del erhvervsdrivende givet gevinster til det Amerikanske lotteri, som kunne købes ved indgangen.  Der var næsten udsolgt lørdag af de mange fine ting. Salget af lodder indbragte 5000 kr., som går ubeskåret til Onsild borgerforening.  Stor tak til alle jer sponsorer som venligst har bidraget til lotteriet.

Ligeledes en stor tak til de mange hjælpere, som fik messen til at klappe med bilet salg, pasning af cafeen, opstilling og nedtagning af stande. Det var dels en god del fra Onsild sangkor og Henrik, Janet og René fra borgerforeningen, som trak læsset.

Der blev solgt godt omkring 300 tarteletter, som var et stort hit og med lækkert hjemmelavet fyld fra Dortes Diner, Hersom. Afstemning og indtrykket fra gæsterne var særdeles positiv med at ville komme igen, når vi afholder messe næste gang. Udstillerne var meget glade for et veltilrettelagt arrangement, hvor der var mulighed for opstilling både fredag aften og lørdag morgen.

Derfor kan vi allerede nu afsløre at Onsild Messe bliver holdt i samme stil over to dage den 18.-19. november 2023.  Billeder fra årets messe kommer snarest til at ligge på her hjemmesiden www.onsild-messe.dk

Vi glæder os til at se både udstiller og publikum til næste års Onsild Messe & Julegavemarked 2023.  Der bliver tilmelding til Messen fra 1.1. 2023.

På hjertelig gensyn 😀 og god jul til alle,

Dorte Rask Laursen

Koordinator for Onsild Messen 2023 for 5. sæson.

onsild.messe@gmail.com

Tlf. 24810060