Hobro avis efteromtale af Onsild Messen 2019
På trods af en lille stavefejl med antal besøgende, så har Hobro Avis bragt en fin efteromtale af årets Onsild Messe 2019.
Onsild Messen var for et par år siden i fare. Husmoderforeningen, der har arrangeret den gennem mange år, sagde stop. Men så tog Dorte Rask Laursen over og i år har hun – for anden gang – fået en messe op at stå ene kvinde. Foto: Torben Hansen
Læs mere ved at klikke her: Hobro Avis eller læs den her på siden:
Onsild Messen i fin form
af Jesper Poulsen
Ikke færre end 4121 betalende gæster plus et hundrede børn besøgte anden søndag i advent messen med 60 udstillende stande
HOBRO: En dejlig stemning dagen igennem prægede årets julemesse i Onsild.
Ikke færre end og 421 betalende voksne og 51 børn trodsede regn og rusk og lagde vejen forbi .
Mange rigtig flottre og kreative stande prægede årets julegavemarked.
Hver og en af de 60 besatte standpladser i Onsild Hallen havde masser af interessante sager at byde sig til med.
Det belønnede publikum med en tydelig købelyst.
Udstillerne lod sig måske inspirerer af udsigten til tre gevinster på højkant til flotteste stand – bedømt af publikum.
Præmier til udstillere
Præmierne gik til Margit Halkjær Kristensen, Mejlby med pileflet, Dorthe Fogh Pedersen, Klejtrup med julepynt og Galleri Livoni, Tjele med sin flotte stand af betonfigurer.
Alle tre scorede i øvrigt 11 stemmer.
Onsild Messen blev skudt i gang med gratis kaffe og rundstykker med ost fra gode sponsorer, og det tilbud tog mange imod.
Dernæst diskede andre erhvervsdrivende og nogle af udstillerne op med et stort gavebord og lotteri, hvis nydelige overskud går til at forbedre legepladserne i Onsild.
Den opgave har borgerforeningen taget på sig, og Lise Storm styrede løjerne her.
Selve planlægningen og koordinering af Onsild Messen 2019 har taget det bedste af et halvt år for Dorte Rask Laursen, indfødt Onsildborger, som alene kvinde kørte messen i stilling.
Travle og lange forberedelser
Den opgave indbefattede invitation af udstillere, opdatering af hjemmesiden onsild-messe.dk med udstillernes oplysninger og billeder, etablering af standplanen samt indsamling af cirka 100 gevinster.
Også koordinering af hjælpere, bestilling af mad, ophængning af plakater i området uddeling af flyers og anden PR stod Dorte Rask Laursen på egen hånd for.
Hun har brugt masser af tid på messen.
– Besøgstallet var kraftigt dalende, og da Onsild Messen 2018 stod til at blive aflyst, tænke jeg, at det da ikke kan ivære rigtigt.
Dorte Rask Laursen
– Det ville være en stor skam for byen.
– Jeg er barnefødt i Onsild, og byen betyder meget for mig, så jeg måtte gøre noget, forklarerede Dorte Rask Laursen forleden i Nordjyske Stiftstidende.
– Men stor tak til min familie som har lagt øre til alt min snak om messen det sidste halve års tid.
– Onsild Messen 2019 blev den største, jeg kan huske hvad angår både udstillerskare og besøgende.
– Så vi kan med god samvittighed invitere til Onsild Messe & Julegavemarked 6. december 2020 – anden søndag i advent, bebuder enearrangøren.